top of page

Langt fra for-ventningerne

Fra troværdige kilder

Bloggen

Af Viktoria, Signe, Melahat og Magnus O

Viktor Frandsen

Viktor Frandsen var en 18 år gammel soldat, som kom til at kæmpe i den franske fremmedlegion. Mens han var afsted, skrev han breve hjem til sin familie, et brev før krigen og efter. 

​

Brevet til sin far før krigen

Her beskriver en dansk soldat på 18 år sine oplevelser inden krigen. De havde et herligt soldaterliv i Lyon. For at de skulle komme afsted rejste de fra Paris søndag morgen klokken 13, de kom først til Lyon om natten om 01:00. Hele vejen dertil kom der 22 tog med militær til grænsen. Det så trist ud da vi lige kom til Lyon. Herefter blev de indlogeret på en skole, som var omdannet til en militærkasse. Viktor beskriver at de kun sov fra 02:00 - 05:00, herefter blev de vækket og ført til en ny skole, hvor dem som var kommet før os var, de fleste af dem var rædselsfulde bøller. Disse skulle vi til at arbejde sammen med, det var ikke med min gode vilje. Vi havde ikke så fine fornemmelser, men det var klart at disse mennesker ikke kunne bruges til andet end kanonføde. Derfor holdt jeg sammen med en, X. Her imens så vi nogle ordentlige mennesker ind i mellem de frivillige, vi troede de var nogle kontorfolk fra ministeriet. De kom og spurgte os om vi ville tilslutte os til deres selskab. De var 5 tyrkere, 4 russere og 1 franskmand. En af dem var medarbejder i Temps, en anden ved Gaulois. 

 

De havde en stue for dem selv og spiser ved sammen ved borde; gemene frivillige spiser på jorden. Kort beskrivelse af turen og Lyon X og jeg ville du grine af, hvis du så igennem Lyon gader i vores uniform. Han siger jeg ligner dig. Jeg er den højeste af dem alle og derfor fløjmand. Min sektion er den bedste, korporalen roser os. Det er nogle morsomme folk som er jeg er kommet sammen med. De franske gevær er glimrende lette og lette at behandle. Den 1. nat jeg havde med X var en vagt med en tyk korporal, jeg gik i 4 timer og havde det dejligt. 

 

I det første brev beskriver Viktor meget om sine konkrete oplevelser, da han kom til Lyon, både turen derhen og til. Han beskriver det meget i detaljer om hvad de lavede, samt hvordan de andre så ham i som person, da han lignede sin far. 

Brevet til sin far efter krigen

Her beskriver Viktor at krigen er anderledes end han havde forventet det. Han er lige kommet fra en hård plads fra tranchéerne (Løbegravene). Her får man et indtryk af hvordan det har været at være i løbegravene og man kender lidt til følelsen ikke at være i sikkerhed. Disse tranchere strækker sig langs hele Frankrigs grænse mod Tyskland, hvor der er et mægtigt system af forskellige gange og huler i jorden. 

​

Om natten nærmere man sig hinanden, så langt man kan komme og venter herefter på en gunstig lejlighed til at gå på Bajonetten. Det tranchesystem hvor Viktor var på er 800 meter bredt, består af en første og anden linje med reserver. Han var i første linje, ca 60-200 meter fra fjenden. Han står både som vagt og reserve, som vagt står han i 12 timer og arbejder i 6 timer. Foran os ligger 24 franskmænd der er faldene ved et mislykket angreb, hvoraf vi kan se de 9. Dette beskriver selve stemningen, som kan mærkes i form af følelser og beskrivende omgivelser. 

​

Der sprang en granat, som dræbte 2 og sårede 3 hårdt. Vores bataljon har 6-8 hårdt sårede: en englænder fra vores bekendtskab fik næsen og øjnene slået bort af en granatstump. Her viser det igen en form for billedbeskrevet hvilke vil gøre at man føler man er en del af det. 

Tyskerne opdagede os mens vi arbejde i første linje og sendte granater efter os. De faldt nær os, X og jeg fortrak et andet sted hen. Her faldt en granat lige ved siden af os, og dækkede os med jord. Dette var ikke morsomt og vi ønsker ofte begge to, at vi var blevet hjemme. Dette viser at de bestemt ikke syntes om den nuværende situation som de er havnet i. De vil langt heller være hjemme, denne linje beskriver især deres konkrete oplevelse i krigen. 

Gilbert Williams

Et brev hjem fra en engelsk soldat som har skudt med et maxim gevær.  

Vi får også nogle af omgivelser i skyttegravene beskrevet.  

 

Det har regnet meget og det medfører selvfølgelig også en del mudder, nogle steder helt til knæene. Soldaterne er iført støvler. Der er i brevet beskrevet at det sner, hvilket også gør deres fødder koldere (da de kun har gummistøvler på) men holder mudder og vand ude. Kroppene bliver dog holdt varme med de pelsjakker de er blevet udleveret.  

 

Dette brev kan også bruges til at underbygge og informere om soldaternes konkrete oplevelser under krigen. Det giver god mening at læse denne slags førstehåndskilde for at få indtryk om konkrete oplevelser, forhold og levevilkår ved fronten og i skyttegravene da begivenhederne ikke har været igennem flere led altså at man risikere at miste sandheden i forskellige former for gengivelser.

Krigens forløb

Mange forventede at krigen ville have været en kort bevægelseskrig, men formede sig hurtigt til en stillingskrig hvilket vil sige en krig som føres i skyttegrave. Den udvikling skyldes at den teknologiske udvikling tilgodeså forsvar frem for angreb. 

 

Maskingeværer og artilleri kunne fra sikre positioner i skyttegraven Mens forsvarere kunne føre forsyninger og forstærkninger frem med, så måtte angribere i vid udstrækning færdes til fods gennem landskaber, som granatregnen havde gjort ufremkommelige. 

Kilder

​

bottom of page